AI skaber først værdi, når den løser en konkret opgave
Sådan lyder budskabet, når vores CEO Sara Schøler Lass fortæller Midtjyllands Avis, hvordan midtjyske virksomheder får noget ud af kunstig intelligens i praksis.

Artiklen afslutter avisens serie "Fokus på AI" og giver et indblik i nogle af de løsninger, vi har bygget sammen med vores kunder:
- Partner Revision: "SkatteBob", en intern AI-assistent der giver medarbejderne hurtige svar på skattespørgsmål
- Wila: et AI-værktøj der overvåger markedet og spotter nye investeringer og projekter tidligt
- Henning Mortensen A/S: en vidensassistent der hjælper med at gennemgå omfattende udbudsmateriale
- Borg Automotive Group: overblik og retning, så AI-arbejdet sker på tværs af forretningen og ikke i siloer
Hver virksomhed har sine egne behov
Det er ikke tilfældigt, at løsningerne er så forskellige. Som Sara siger:
“Hver enkelt virksomhed har brug for en AI-løsning, der er tilpasset netop de udfordringer og behov, der er. For nogen kan det være automatisering af mail og lageroverblik. Sikre at kunderne får hurtigt svar på deres henvendelser, og at de får deres varer hurtigt og præcist.”
Organisationen er den største udfordring
For os handler det sjældent om teknologien alene. Den største udfordring er ofte organisationen: Hvilke opgaver giver mening at løse med AI? Hvem skal arbejde med det? Og hvilke værktøjer må medarbejderne bruge, så virksomhedens og kundernes data er sikre?
“Blot fordi vi kan bruge AI, er det ikke sikkert, vi altid skal bruge AI.”
Læs hele artiklen i Midtjyllands Avis (bag betalingsmur): IT-direktør: Blot fordi vi kan bruge AI, er det ikke sikkert, vi altid skal bruge AI
Vil I høre, hvordan AI kan skabe værdi i jeres virksomhed?
Skriv til os
